Kontakt kulturkonsulent Lene Bjarke Skov på tlf. 76292309 eller kulbj@horsens.dk for yderligere information.

100.000kr. Så mange penge arvede Torstedskolen (i dag Østerhåbskolen) i 1993 fra de tidligere rengøringsdamer på skolen, Dagny og Andrea Jensen. Pengene skulle bruges til legater til elever, der ”gennem stor flid, på en målrettet, behagelig måde og i positivt samspil med andre har opnået gode resultater i forhold til deres forudsætninger.” 

Søstrene Jensen var rengøringspersonale på Torstedskolen fra 1952 til 1965. De meget sparsommelige damer havde til sidst hverken varme eller vand i deres hus, fordi de ikke ville bruge penge på reparationer. Tidligere skoleinspektør Bent Pedersen mindes i en artikel fra 1993 også, at søstrene var så sparsommelige, at de til tider gjorde rent på skolen i mørke. 

Det kom i dag - den første skoledag efter juleferien - fire glade udskolingselever til gode, som hver især kunne fejre et legat på 500kr. 

Kl. 8.00 mødes alle elever fra 7., 8., og 9. klasse samt læseklasserne til den årlige legatoverrækkelse. Efter en nominering af en elev fra hver klasse i udskolingen blev der på hvert trin udvalgt en elev til at modtage legatet. De flittige elever er:

• Nanna Kæmsgaard Møller, 7.B 
• Cecilie Rasmussen 8.A
• Nicklas Lazcano Krainert, 9.A
• Morten Singers Sørensen, LÆ

Af Vibeke Juul

Nyhedsmagasinet Mandag Morgen har udpeget Karin Holland, direktør i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune blandt 10 kvindelige ledere fra den offentlige sektor, der med deres ledelsesstil og faglighed er med til at gøre Danmark til en af verdens bedste velfærdsmodeller.

Karin Holland placerer sig på listen sammen med navne som EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og juraens dronning: Barbara Beatrice Bertelsen, departementschef i Justitsministeriet.

Betegnelsen ”en sej direktør” får Karin Holland, fordi hun qua sit ansvar for velfærd og sundhed sørger for, at Horsens gør noget af det, som rigtig mange andre bruger en masse tid på at tale meget længe om.

Mandag Morgen skriver:
”Karin Holland var tilbage i 2010 en af de første til at sætte ord på de nye velfærdstendenser, der nu buldrer frem over hele landet. Aktive borgere, relationer, civilsamfund og partnerskaber er buzzwords i mange kommunale strategier, men under Karin Hollands ledelse har de fundet vej fra strategipapirerne og ud i organisationen.”

Mandag morgen skriver videre, at for Karin Holland er udtrykket ”Horsens løfter i flok” - udover at være en kultur og et mindset - også en arbejdsmetode, der er nødvendig for at løse samfundets store udfordringer.

Selv siger Karin Holland:
- Takket være et vedholdende fokus på resultater er det lykkedes de mange ledere og ildsjæle i Horsens Kommune at formidle vores innovationsstrategis fire spor til omverdenen: nemlig sundhedsfremme, civilsamfundet, velfærdsteknologi og samarbejde mellem det offentlige og private. Den strategi vil vi fortsætte.

Mandag Morgen har udvalgt de 10 kvinder på baggrund af samtaler med kilder med indgående kendskab til velfærdssamfundets maskinrum og den offentlige administration.

Nye borgere i Horsens Kommune er rigtig godt tilfredse med at bo her. Det viser en ny tilflytteranalyse, som Horsens Kommune har foretaget blandt tilflyttere til kommunen.

Den viser nemlig, at 87% enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i kommunen. Det svarer nogenlunde til tilfredsheden i den seneste analyse fra 2011. 

”Det er et stort skulderklap, at nye borgere er glade for at bo her,” siger borgmester Peter Sørensen. Vi har et stærkt fokus på vækst og at få nye borgere til kommunen. Derfor arbejder vi målrettet med at gøre kommunen attraktiv. Nye borgere betyder liv og udvikling i lokalsamfundet og er en forudsætning for dynamik og velfærd.” 

Indkøb, kultur og natur
Inden de flyttede, havde de nye borgere positive forventninger til indkøbsmuligheder, kulturoplevelser og naturoplevelser i Horsens Kommune. Mindst to tredjedele af de tilflyttere, der havde positive forventninger, oplever, at forventningerne er blevet indfriet.

”Det er spændende at naturoplevelser har så stor vægt blandt tilflyttere. At bevæge sig i naturen er blevet en stærk tendens i et sundt og aktivt liv. Derfor har vi også i kommunens nye bosætningsstrategi fokus på oplevelser og motion i naturen,” siger Helle Laursen, der er erhvervskonsulent i Horsens Kommune.

Relationer betyder mest
Den primære årsag til at folk flytter til, er fortsat relationer til familiemedlemmer eller venner, der bor i kommunen. Pardannelse kommer ind på andenpladsen, og på tredjepladsen er det boligpriserne, der lokker. 76% af tilflytterne har i forvejen familie eller venner, der bor i Horsens, og 52% har på et tidligere tidspunkt boet i kommunen.

Fra Aarhus og Hedensted
Aarhus og Hedensted er de to kommuner, som ”leverer” flest og næsten lige mange borgere til Horsens Kommune. Ud af det samlede antal tilflyttere fra andre danske kommuner kom 19% af tilflytterne i 2014 fra hhv. Aarhus og Hedensted. Særligt aarhusianerne foretrækker at bosætte sig i parcelhuse, og de attraktive boligpriser i Horsens Kommune er af afgørende betydning for deres valg.

Horsens Kommune er en af de hurtigst voksende kommuner i landet. I gennemsnit kommer 880 nye borgere til kommunen hvert år.

I tilflytterundersøgelsen deltager tilflyttere til Horsens Kommune i perioden januar 2014 til december 2014.

Af Vibeke Juul

Det bliver synligt i gadebilledet, når 110 børnehavebørn og 25 ansatte mandag den 11. januar 2016 i samlet flok går fra deres ”gamle” børnehave til en ny.

Daginstitution Søndermark, det tidligere Sct. Georgshjemmets Vuggestue og Børnehaven Åkanden, flytter nemlig sammen på Lindvigsvej 4. Det betyder, at institutionens 175 børn og 50 ansatte får helt nye omgivelser at boltre sig på.

På matriklen er allerede Horsens Byskole, Afdeling Lindvigsvej, så Sønderbro Børneenhed er dermed en realitet.

Vuggestuebørnene har allerede indtaget deres nye domicil, og på mandag gælder det så børnehavebørnene.

- Vi vil gerne gøre det lidt festligt, så derfor har vi fået politiets tilladelse til på sikker vis at eskortere børnene fra Børnehaven Åkanden i Blumersgade til deres nye institution på Lindvigsvej, fortæller daginstitutionsleder Leslie Bak og tilføjer, at børnene glæder sig helt vildt til at flytte ind.

Børn og personale forlader Blumersgade ca. kl. 9.15 og modtages på Lindvigsvej af skolens børn og personale med en flagallé.

Derefter bliver der sunget og spist frugt i festsalen.

Horsens Byskole, Afdeling Lindvigsvej rummer nu børn fra vuggestuealderen til og med 6. klasse.

Af Vibeke Juul
Foto: Per Algreen

På Langmarkskolen i Horsens er det klamt at ryge cigaretter.

Den holdning er efterhånden blevet så grundfæstet hos eleverne, at et treårigt projekt, der skulle bekæmpe rygning blandt de unge, har vist sig at være noget nær overflødigt.

Projektets mål var ved starten i 2013, at antallet af elever i 7.-9. klasse, der ryger, skulle falde med minimum 50 %. På det tidspunkt røg syv elever. I dag er skolen totalt røgfri.

Det markeres onsdag den 13. januar 2016 kl. 10.00, hvor samtlige 450 elever trækker i en t-shirt med logoet Røgfri Skole.

- Da vi startede projektet, var der syv elever i udskolingen, der røg, så målgruppen var allerede på dét tidspunkt begrænset. Men vi er rigtig stolte af, at vi nu også har fået de sidste med, fortæller skoleleder Birthe Rasmussen.

Langmarkskolen i Horsens har haft succes med et skodprojekt. Der er ikke længere rygere på skolen. 

Til trods for de få rygere har skolen - som led i projektet - trukket i forskellige håndtag for at gøre skolen totalt røgfri. Nogle af eleverne har blandt andet indgået kontrakter om, at de ikke ville ryge.

- Mange af eleverne mente, det var helt overflødigt med kontrakterne, eftersom de jo ikke røg, men de underskrev dem alligevel. Og det var fint, for på den måde fik de også en anledning til at tale med deres forældre om rygning, siger Birthe Rasmussen.

Medin Sarac, der går i 9. klasse, har aldrig røget. Det samme gælder hans kammerater, og de er gået så langt som til at tage direkte afstand fra kammerater, der røg.

- Det er klamt at ryge, og man kan godt sige, at vi på en måde har mobbet dem, der røg, for vi holdt dem uden for. Ved at have nul-tolerance over for rygning undgår man situationer, hvor én ryger kan lokke andre med ud og gøre det samme, siger Medin.

Også Cecilie Behrens Andersen, 8. klasse, har en håndfast mening om rygning – dog med lidt andre argumenter. Hun er svømmer og går i eliteidrætsklasse:
- Vi taler aldrig om rygning, Vi har vores krop at tage hensyn til, og som idrætsudøver på højt niveau ryger man bare ikke.

Udover Langmarkskolen har Horsens Byskole, Learnmark og Produktionshøjskolen deltaget i projektet.

Sundhedsstyrelsen har støttet projektet.

I løbet af 2016 bliver der udarbejdet en ny plan for, hvordan brandslukningen i Hedensted og Horsens Kommuner varetages.

Det sker som følge af, at beredskaberne i de to kommuner pr. 1. januar 2016 blev lagt sammen til Sydøstjyllands Brandvæsen.

Indtil videre får sammenlægningen af de to beredskaber dog ikke nogen betydning i forhold til brandbilerne (det operative beredskab). De samme brandbiler vil fortsat køre ud fra de samme brandstationer.

Der bliver kun tale om at sammenlægge det administrative personale i én enhed. Personalet kommer til at løse de administrative opgaver, beredskaberne hidtil har løst hver især.

På myndighedsområdet betyder sammenlægningen, at selskabet skal gennemføre ca. 875 brandsyn årligt. Hovedsageligt i butikker, undervisnings- og forsamlingslokaler og hos særligt brandfarlige virksomheder.

Brandslukningen varetages for tiden af seks brandstationer i området. Disse drives af Trekantområdets Brandvæsen, Falck og Horsens Kommune.

Sidste år rykkede brandvæsenet i de to kommuner ud til ca. 950 brande.

Af Vibeke Juul
Foto: Per Algreen

Et stigende antal mænd vil være social- og sundhedshjælpere eller -assistenter i Horsens Kommune.

I perioden fra 2001-2009 ansatte Horsens Kommune 10 social- og sundhedshjælperelever. Fra 2010 til 2015 var tallet 45.

Mændenes argumenter for at søge ind på de ellers kvindedominerede arbejdspladser går blandt andet på, at de gerne vil give omsorg og nærhed til ældre.

- Vi oplever, at et stigende antal mænd søger ind til plejen, og de træffer et bevidst valg om at gøre det. Uddannelsen er håndgribelig og tydelig, og den giver mening for dem, siger uddannelseskonsulent Hanne Christensen, Horsens Kommune.

Hun tilføjer, at en del af mændene har taget andre uddannelser, inden de vælger Social- og Sundhedsskolen.

- Jeg tror, at vi mænd kan bløde lidt op på den konkurrencementalitet, der kan være kvinder imellem, siger Kristian Eriksen. Han har ikke et sekund fortrudt, at han rent jobmæssigt skiftede børnene ud med ældre.

Det gælder også de mandlige social- og sundhedshjælpere, som er ansat på Plejecenter Nørrevang ved Horsens.

38-årige Kristian Eriksen var folkeskolelærer i København, inden han skippede skoleverdenen til fordel for plejen af ældre mennesker.
- Jeg hang på en eller anden måde fast i jobbet som lærer, og det var først, da jeg oplevede min mors sygdomsforløb på et plejehjem, at jeg kom helt tæt på den verden og besluttede mig for at blive en del af den. Det giver mening for mig at være noget for nogen – at give nærhed og omsorg - og det ønske får jeg til fulde opfyldt her, siger Kristian Eriksen.

Han tilføjer, at der også er en del pædagogik i arbejdet som plejer.

- Selvfølgelig skal jeg ikke lære plejehjemsbeboerne tysk grammatik. Her gælder det mere dagligdags gøremål, men det er fuldt ud tilfredsstillende at ”lære de ældre at lære.”

- Det er ikke for at være negativ overfor mine kvindelige kolleger, men min overbevisning er, at kvindefnidder kan have en tendens til at forsvinde, når der er mænd på arbejdspladsen, siger John Jørgensen. 

Også den 44-årige social- og sundhedshjælper John Jørgensen har en helt anden baggrund fra et 20 års langt arbejdsliv som ufaglært på en møbelfabrik.

- Da jeg mistede mit job under finanskrisen, gik min drøm om at arbejde i plejen pludselig i opfyldelse. Jeg kom i praktik her på Nørrevang og søgte ind på Social- og sundhedsskolen. Jeg var imidlertid uvant med at sidde på skolebænken, men heldigvis skubbede min leder på, så jeg fuldførte uddannelsen.

- Der skal også være mænd på et plejecenter, mener beboer Ole Breumby Vang-Christensen, der får sig en snak med den 30-årige Kristian Jeppesen, som er i gang med at uddanne sig til social- og sundhedshjælper.

Ifølge assisterende områdeleder Henrik Brandt kan mænd spille en særlig rolle for det psykiske arbejdsmiljø:
- Mænd bruger ofte humoren til at bringe ro over en situation. Den evne har en positiv virkning både på beboerne og det øvrige kvindelige personale. Men selvom jeg er rigtig glad for, at flere mænd søger job i plejen, så vil det altid være de faglige og personlige kompetencer, der tæller mest.

Der er 20 beboere på Plejecenter Nørrevang.

Af Vibeke Juul

Danske medier har længe bragt nyheder om samarbejdet mellem Horsens Kommune og søsterbyen Chengdu.

Nu vil de kinesiske medier selv på banen og se, hvad der foregår i deres danske søsterby.

En delegation bestående af journalister fra regionale TV-stationer og trykte medier i millionbyen og området omkring den besøger Horsens
fredag og lørdag den 22. og 23. januar 2016.

Delegationen skal se, hvordan vandet bliver renset på Horsens Vand, de skal have indblik i, hvordan Horsens Kommune forbereder børnehavebørn til skolen, de skal besøge VIA University College, og sidst men ikke mindst skal de høre Horsens Architects - fire lokale tegnestuer - fortælle om deres arbejde med at designe skole og børnehave i Chengdu.

Sidstnævnte besøg kommer til at foregå på tegnestuen hos RUM, som har tegnestue i Bastian. Her kan medierne samtidig få indblik i, hvad danske arkitekter kan, når det gælder renovering af gamle bygninger.

På VIA University College bliver den kinesiske delegation blandt andet præsenteret for noget af den forskning, der foregår indenfor vandmiljø. Og de kommer desuden til at besøge flere pædagogiske værksteder, hvor de bliver introduceret til nogle af de pædagogiske principper, som pædagoguddannelsen arbejder med.

De kinesiske medier dækker et område bestående af over 100 millioner lyttere, seere og læsere, og ifølge borgmester Peter Sørensen (S) vil besøget derfor give Horsens Kommune en fantastisk mulighed for yderligere at manifestere sig blandt kineserne.

- Det plejer at være danske medier, der skriver om vores samarbejde med Kina, men nu kommer kineserne til os. Det giver os en unik indgang til at fortælle masser af gode historier om Horsens. Besøget kan samtidig bane vejen for yderligere uddannelsesprojekter og erhvervsmæssige samarbejder à la skoleprojektet.

Programmet omfatter også et besøg på Horsens Bibliotek, hvor der i anledning af det kinesiske nytår bliver lavet en workshop med papirklip.

Mediebesøget er arrangeret af det kontor i Chengdu, som Horsens Kommune samarbejder med, også kaldet Chengdu Municipal Foreign and Overseas Chinese Affairs Office.

Horsens får søndag den 24. januar 2016 besøg af den kinesiske ambassadør i København, Liu Biwei.

Pressen er velkommen til at overvære besøget.

Borgmester Peter Sørensen vil sammen med Horsens Kommunes kulturdirektør Hanne Damgård være værter for ambassadøren, der skal besøge forskellige steder i Horsens.

Første stop er virksomheden Hamlet Protein, der producerer sojabaserede proteinløsninger inden for specialfoder til unge dyr.

Dernæst går turen til FÆNGSLET og VIA University College.

Ambassadørens besøg slutter med en kop kaffe på Horsens Ny Teater, inden det kinesiske nytårsshow løber af stablen. Showet, som den kinesiske ambassade i København har formidlet – og som i øvrigt er udsolgt - er med Henan Art Troupe.

Truppen optræder med kinesisk kampsport, musik og dans.

Det er første gang, at den kinesiske ambassadør gæster Horsens.

Sæt kryds i kalenderen den 22. januar. Denne dag er Årets Fuldkornsdag – og Horsens Sund By er med. Årets Fuldkornsdag markeres landet over for at gøre opmærksom på fordelene ved at spise minimum 75 gram fuldkorn om dagen.

- I Horsens Kommune vil vi meget gerne sætte fokus på fuldkorns gavnlige virkning for sundheden – og fuldkorns gode smag. Denne dag står vi derfor på Horsens og Brædstrup biblioteker og er klar til at tage en snak om for eksempel forskellen på fuldkorn, fibre og kerner. Vi har desuden fået sponsoreret fuldkornsprodukter fra Schulstad Levebrød, som vi uddeler gratis, udtaler Helle Kraglund, sundhedskonsulent, Horsens Sund By.

Horsens Sund By står på Horsens Bibliotek kl. 10.00-12.00 og på Brædstrup Bibliotek kl. 13.00-15.00.

”Vælg fuldkorn” er et officielt kostråd

”Vælg fuldkorn” er et af de officielle kostråd. Det er vigtigt at spise fuldkorn, da det indeholder mange vigtige næringsstoffer, kostfibre, vitaminer og mineraler. 

Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang.
Der findes et utal af fuldkornsprodukter; fuldkornsbrød, morgenmadsprodukter med fuldkorn, fuldkornspasta, fuldkornsris m.m.

Dagen er organiseret af Fuldkornspartnerskabet, som siden januar 2009 har arbejdet for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.

Fakta om Fuldkorn og Fuldkornspartnerskabet

• Fødevarestyrelsen anbefaler, som en del af de 10 officielle kostråd, at en voksen spiser minimum 75 gram fuldkorn om dagen, mens børn anbefales at spiser 40-60 gram om dagen
• Danskerne spiser i dag 63 gram fuldkorn om dagen. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne kun 36 gram fuldkorn om dagen
• 30 procent af danskerne spiser de anbefalede mængder fuldkorn
• 43 procent af alle børn spiser den anbefalede mængde fuldkorn
• Fuldkornspartnerskabet består af Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder.

Det bedste fra begge verdener. Sådan beskriver borgmester Peter Sørensen en socialøkonomisk virksomhed, som på én og samme tid er en privat virksomhed på markedsvilkår og en virksomhed med et socialt formål.

Bag den nye strategi for socialøkonomi står Horsens Kommune i samarbejde med BusinessHorsens. Målet er at få flere socialøkonomiske virksomheder i Horsens frem mod 2020. Borgmester Peter Sørensen fortæller:

"Vi har i Horsens Kommune fokus på beskæftigelsesindsatsen for de allermest udsatte grupper, der ikke alene ved hjælp af den ordinære indsats kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. At være på arbejdsmarkedet giver adgang til at være en del af et fællesskab, som er vigtigt for at have et godt liv. Med den nye strategi skaber vi nye velfærdsfællesskaber i Horsens, hvor initiativerne sker ude i samfundet, mens kommunen blot har en understøttende rolle."


Den nye strategi udgør et ønske om at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige og lokale udfordringer, som kommunen står overfor. Det gælder særligt inden for beskæftigelsesområdet, men også inden for det sociale område, og områderne sundhed, kultur og miljø.

Virksomhederne kan spille en rolle
Finn Pedersen, formand for BusinessHorsens, fortæller, at både iværksættere og etablerede virksomheder kan spille en rolle i at skabe alternativer til de traditionelle velfærdsløsninger.

"Vi håber, at virksomhederne i Horsens kan se potentialet i socialøkonomi. Den enkelte virksomhed kan eksempelvis vælge at bruge leverandører og samarbejdspartnere, som er socialøkonomiske virksomheder. Der er også eksempler på, at virksomheder omdanner dele af produktionen til en socialøkonomisk enhed i virksomheden. Mulighederne for at tænke innovativt, kreativt og bæredygtigt inden for rammerne for socialøkonomi er mange."

I strategien er der lagt vægt på at øge kendskabet til socialøkonomi og styrke rådgivningen. Samtidig vil man gøre sig erfaringer med at udbyde kommunale opgaver til socialøkonomiske virksomheder, etablere en ”socialøkonomisk indgang” mellem BusinessHorsens og Horsens Kommune, og drive et netværk for socialøkonomiske aktører.

Der er desuden afsat midler til en pulje, hvor iværksættere og virksomheder kan søge om hjælp til opstart af en socialøkonomisk virksomhed. Puljen vil blive meldt ud i april 2016.

Strategi socialøkonomi

Fakta

En socialøkonomisk virksomhed

• er en privat virksomhed, der driver erhverv med det formål at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål.
• sælger en ydelse eller et produkt og geninvesterer sit overskud i virksomhedens formål.
• arbejder enten for en målgruppe/en sag eller med en målgruppe.

Rigtig mange mennesker oplever at have ondt i ryggen, når de er på arbejde, ude at handle, eller når de står ud af sengen om morgenen. Hos Vital Horsens - centrum for sundhed og træning er der hjælp at hente for alle, som oplever ryg- og lændesmerter i hverdagen.

Prismodtagere børn og unge

Prismodtagere voksne

Af Vibeke Juul
Foto: Per Algreen

Den mentale træning er begyndt at fylde mere hos eliteidrætseleverne på Langmarkskolen i Horsens.

Flere elever tager således imod tilbuddet om at få en personlig coach, der kan hjælpe dem med at få styr på tankerne. Coachen er vant til at arbejde professionelt med unge på et højt sportsligt niveau, og målet med indsatsen er at få talenterne endnu højere op.

- Vi har længe haft fokus på at tilbyde de unge ekspertbistand for at dygtiggøre dem mest muligt inden for deres sportsgren, men det er først nu, at de unge for alvor begynder at gøre brug af tilbuddet om mental træning. Indtil videre er ca. 10 elever blevet hjulpet videre af en personlig coach, fortæller Nikolaj Bröstrøm, der er eliteidrætskoordinator i Horsens Kommune.

Der bliver kun trukket på brugen af ekspertbistand i særlige tilfælde, hvor indsatsen kan gøre en forskel.

- Det er ikke alle eliteidrætselever, der får tilbud om en mental træner. Det kræver, at de unge rummer et stort potentiale inden for deres sportsgren men altså samtidig kæmper med en blokering, der gør, at de ikke kan udnytte det fuldt ud. Det kræver noget af de unge og for at opnå resultater, skal de vise en vilje til at ville arbejde med sig selv, fortæller Nikolaj Bröstrøm.

- Jeg er vild med at spille golf, for her kan jeg selv tage ansvar. Men jeg er samtidig meget konkurrenceminded, og min coach har hjulpet mig med at tøjle mine følelser, når jeg har dårlige slag, siger Jacob Worm Agerschou, der få måneder efter at træningsforløbet var slut vandt sin første turnering.

Den 15-årige golfspiller Jacob Worm Agerschou, er en af dem, som har fået et mentalt løft takket være et forløb hos en personlig coach.

Jacob, der går i 9. S (elitesportsklassen) på Langmarkskolen og ved siden af skolegangen dagligt træner flere timer i Stensballegaard Golfklub, har ét fokus: at blive en af verdens bedste golfspillere.

- Min personlige coach har hjulpet mig med at holde fokus det rigtige sted. For eksempel kunne jeg have svært ved at holde hovedet koldt, hvis jeg havde et dårligt slag. Så skældte jeg ud på mig selv, og det er ikke godt. Min coach gav mig nogle teknikker til at styre mine tanker. I stedet for at hænge fast i et dårligt slag, fokuserer jeg nu på det næste. Helt lavpraktisk kan jeg lægge afstand til et dårligt slag ved at spise eller drikke noget og i det hele taget forholde mig stille og roligt, fortæller Jacob.

Jacob bruger mange timer på at træne i Stensballegaard Golfklub. Og familien - eller logistikafdelingen som hans far kalder den - bakker ham 100 % op.

Han tilføjer, at det også har været psykisk krævende at gennemføre forløbet. Coachen graver dybt, og for at opnå resultater skal man turde kigge ind i sig selv. I dag er han imidlertid langt mere bevidst om sin adfærd.

- Jeg har fået værktøjer til at tackle et dårligt slag og har fået øjnene op for, at verden ikke går af lave, fordi man mister succes. Uden den hjælp var min udvikling gået i stå.

Ud over støtte til den mentale træning kan ekspertbistanden omfatte gode råd om sportsernæring, skadesforebyggelse m.m.

Fakta

• Horsens Kommune og Team Danmark har siden 2008 samarbejdet om talentudvikling i Horsens
• I den nye aftale prioriteres talentudvikling i første omgang i seks Team Danmark sportsgrene: fodbold, håndbold, sejlsport, badminton, orienteringsløb og svømning
• Talentudviklingen omfatter også lokalt prioriterede idrætsgrene som cykling, damefodbold, golf, amerikansk fodbold og basketball

Fakta om Jacob Worm Agerschou

• spiller til daglig på Stensballegaard Golfs elitehold

• blev i efteråret 2015 udtaget til Juniorlandsholdets Udviklingstrup

Bedste resultater i 2015:

• 1. plads - Wilson Staff Junior Cup U16 (Asserbo Golf Club)
• 3. plads – Cobra/Puma Via Biler U16 (Skanderborg Golf Klub)
• 6. plads – Callaway Masters U21 (Blokhus Golfcenter)
• 16. plads – US Kids Golf European Championship U18 (Luffness, Skotland)
• Cut klaret til finalerunden – US Kids Golf Teen World Championship U18 (Pinehurst NC, USA) på Pinehurst no. 2 (US Open Course)

Bedste resultater I 2014:

• 4. plads – Dansk Golf Unions Årgansmesterskaber (Rønnede Golfklub)
• 2. plads ved JM – Stensballegaard Golfklubs Junior Elitehold (Alssund Golfklub)
• Deltagelse ved US Kids Golf European Championship U15 (Luffness, Skotland)
• Deltagelse ved US Kids Golf Teen World Championship U15 (Pinehurst, USA)

Af Vibeke Juul

En stump tagrende og et loddeapparat.

Det får et hold elever fra 7. og 9. klasser på Bankagerskolen i Horsens stukket i hænderne, når de tirsdag den 9. februar besøger den lokale VVS virksomhed Lars Juhl Nielsen, Langmarksvej 54 i Horsens.

Besøget er led i Projekt Samspil – et initiativ der er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og gennemføres i et samarbejde mellem Horsens kommune og Insero. Formålet er at gøre de unge klogere på arbejdsmarkedet og de kompetencer, der efterspørges.

Bjarne Sørensen, (SF) der er formand for Beskæftigelsesudvalget i Horsens Kommune, understreger betydningen af samarbejdet:
- Det er afgørende, at folkeskolerne arbejder tæt sammen med virksomhederne, og at man derigennem understøtter virksomhedernes behov for arbejdskraft bedst muligt, siger han.

Ifølge direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen, er der store forventninger til initiativet:
- Det er planen, at besøgene fremadrettet skal være en fast bestanddel af undervisningen på alle klassetrin, så vi på den måde kan understøtte eleverne i at træffe de rigtige valg med hensyn til uddannelse og job.

Og hos det lokale firma kommer de unge helt tæt på blandt andet blikkenslagerens arbejdsfelt.

Autoriseret VVS-installatør Lars Juhl fortæller:
- I løbet af besøget bliver de unge delt i to hold. Det ene hold skal ind i frokoststuen og høre mig fortælle om, hvad arbejdet som blandt andet blikkenslager og VVS montør kræver. Imens skal det andet hold lære at lodde en tagrende, og bagefter bytter de. Jeg har valgt opgaven med tagrender, fordi de fylder 60 % af blikkenslagerens arbejde. Derudover er det en overskuelig opgave, som gerne skulle give de unge en god oplevelse og muligheden for at skabe et produkt, de kan være stolte af og vise frem til deres forældre.

Lars Juhl understreger, at de unge desuden vil få kontant viden med derfra om, hvilke krav der stilles til dem, hvis de vælger VVS-faget.

- Vi skal ikke bare have unge ind, der kan tage fat. De skal også kunne bruge hovedet og blandt andet mestre matematik og sprog på et rimeligt højt niveau.

Han tilføjer, at initiativet med virksomhedsbesøg er en rigtig god idé:
- Som lokal virksomhed har vi en forpligtelse til at hjælpe de unge med at træffe de rigtige uddannelsesvalg. Samtidig får vi noget igen, for jo mere information, vi giver om faget, jo lettere får vi også ved at rekruttere de rette medarbejdere.

Virksomhedsbesøgene kører mandag og tirsdag den 8. og 9. februar. I løbet af de to dage skal eleverne ud over VVS-firmaet besøge Dansk Boligbyg i Vejle, rådgivningsvirksomheden Atkins Danmark, Horsens Golfklub, Bolig Horsens og DSV (De Samvirkende Vognmænd.)

Hjemme på skolebænken bliver der fulgt op på virksomhedsbesøgene med 25 timers undervisning i Uddannelse og Job.

Fakta

• Projekt Samspil er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og gennemføres i et samarbejde mellem lokalt erhvervsliv, Horsens Kommune og Insero
• I projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv skal elever på samtlige klassetrin i folkeskolerne i Horsens Kommune besøge lokale virksomheder