Af Vibeke Juul

Masser af grævlingespor har givet Horsens Kommune et godt bevis på, at dyrene rent faktisk bruger den faunapassage, der er lavet til formålet mellem golfbanen ved Horsens Golfklub og Bygholm Bakker.

- Der går altid et stykke tid, før dyrene finder ud af, at de kan komme sikkert ”under” vejen, men nu ser det ud til, at det er lykkedes. Vi ser tydelige spor på begge sider af vejen ned mod passagen og fine fodspor og stier i sneen har vist, at både grævlinger og harer har deres gang der. Det er dejligt at se, at vi nu er med til at mindske påkørslen af dyrene på den trafikerede Silkeborgvej, siger biolog Bente Søndergaard Andersen, Natur & Miljø, Horsens Kommune.

Senere regner man med også at se padder ved faunapassagen.

På golfbanen er der flere vandhuller, så derfor regner man også med på et senere tidspunkt at se padder ved faunapassagen.

Samtidig skal et nyt regnvandsbassin med permanent vandspejl syd for Silkeborgvej ved faunapassagens udmunding ned mod Bygholm Sø være med til at trække frøerne til.

Faunapassagen blev lavet i 2013.

Fakta

• En faunapassage er en kunstigt skabt spredningskorridor
• Den skal give dyrene passage forbi de forhindringer, der opstår, når mennesker udnytter landskabet

Af Vibeke Juul

Unge i Horsens Kommune har begået langt mindre kriminalitet i 2015, end tilfældet var for tre og seks år siden.

Det viser Ungeprofilundersøgelsen, som 1837 Horsens-unge i folkeskolens 7., 8. og 9. klasser netop har deltaget i.

Uanset hvilken type af kriminalitet, der spørges til, så har de unge i Horsens siden 2009 bevæget sig fra at være klart dårligst blandt de kommuner, man sammenlignes med til nu at være på samme niveau og på en række områder endda bedre end gennemsnittet.

Eksempelvis havde 4,6 % af de unge en eller flere gange været i kontakt med politiet på grund af, at de havde begået noget ulovligt, for eksempel butikstyveri, hærværk, indbrud, vold eller lignende, hvilket er næsten en halvering siden 2009, hvor tallet var 8,8 %.

Rygning, hash og alkohol er inde i en rigtig positiv udvikling
Rygning er efterhånden næsten ikke-eksisterende i 7.-9. klasserne, og Horsens-unge ligger klart bedre end landsgennemsnittet. Antallet af unge, som nogensinde har prøvet at ryge hash, udviser ligesom den almindelige rygning et voldsomt fald fra 9 % i 2009, 6 % 2012 og nu i 2015 4,4 % i Horsens.

Samtidig drikker flere og flere unge aldrig alkohol. I 2015 var det tilfældet for 52 % af de unge. I 2009 var det kun 33,3 % og i 2012 42 %. Samtidig drikker de unge, som har et alkoholforbrug, sjældnere og i mindre mængder.

Andelen af unge, som ofte eller meget ofte føler sig ensomme, udviser også en positiv tendens. I 2012 følte 10 % af de unge sig ofte eller meget ofte ensomme mod nu 4 %.
SSP-koordinator Jan Asmussen glæder sig meget over den positive udvikling, som bekræfter, at de unge i dag er langt bedre end deres rygte.

- Den målrettede satsning på forebyggende oplæg fra SSP/Street Team og fokus på unges flertalsmisforståelser frem for løftede pegefingre ser heldigvis ud til at have en klart positiv effekt på de unges risikoadfærd, ligesom et nyt oplæg ”It’s Up 2 U” til mellemtrinnet, med fokus på venskab, værdier, flertalsmisforståelser og at træffe de rigtige valg, ser ud til at give gode resultater. En effekt som ses tydeligt på Horsens Byskole, som generelt har flyttet sig rigtig meget i positiv retning siden undersøgelsen i 2012 og dermed positivt er med til at løfte kommunens resultater.

Opmærksomhedspunkter
Undersøgelsen afslører imidlertid et bekymrende tal med hensyn til selvskadende unge. Sidste år skadede 14 % af de unge sig selv med vilje. Det svarer til tallet på landsplan.

Langt de fleste unge har en fornuftig adfærd og oplever ikke problemer, men nogle unge oplever dog fortsat problemer med mobning, trusler og/eller uønskede konsekvenser af deling af seksuelle billeder/videoer på sociale medier. Knap 4 % af de unge både i Horsens og på landsplan har inden for 12 måneder selv sendt/postet et seksuelt billede/video af andre.

Ifølge formanden for Børne- og Skoleudvalget, Lone Ørsted (S), tegner Ungeprofilundersøgelsen et billede af unge i Horsens Kommune, som generelt trives. Men visse områder kræver et ekstra fokus.
- En kampagne imod rygning, som Byrådet har sat i gang, er tilsyneladende slået igennem, og på alkoholområdet ser vi ligeledes en positiv udvikling med flere unge, der aldrig drikker alkohol. Men vi må konstatere, at mobning på de sociale medier kræver en særlig indsats. Gruppen af selvskadende unge er også alt for stor. Det må vi nu i gang med at undersøge årsagerne til, så vi kan undgå, at de unge når derud, siger Lone Ørsted.

Horsens-elevernes svarprocent ligger på 85 mod 73 % i 2012. Ca.30.000 unge fra i alt 40 andre kommuner har deltaget i Ungeprofilundersøgelsen.

De tidligere sygeplejeboliger – og tidligere livsstilscenter - ved Brædstrup Sygehus skal i en periode huse 30-35 flygtninge, som efter planen rykker ind i boligerne i løbet af foråret. Flygtningene skal ifølge integrationsloven tilbydes en bolig, når de modtages, og oftest starter de i en midlertidig bolig, mens de afventer eventuel familiesammenføring og et varigt botilbud.

Horsens Kommune lejer boligerne af Hospitalsenheden Horsens, og lejeaftalen løber foreløbig i to år – med mulighed for forlængelse eller opsigelse med tre måneders varsel.

Sygeplejeboligerne på Skovbrynet 3 vil kunne tilvejebringe i alt 32 boliger, fordelt på én tre-værelses lejlighed, otte to-værelses lejligheder og 13 et-værelses lejligheder, hvor de større lejligheder er velegnede til familier med børn, mens de mindre et-værelses lejligheder forventes anvendt til enlige eller par. 

Det tilstræbes, at de midlertidigt placerede flygtninge og familiesammenførte i sygeplejeboligerne så vidt muligt efterfølgende anvises en varig bolig i Brædstrup – af hensyn til kontinuiteten for såvel børn og voksne i forhold til daginstitution, skolegang og arbejde. Det er en kommunal forpligtigelse at finde den varige bolig.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi i et fint samarbejde med Region Midtjylland og Hospitalsenheden Horsens har fået en aftale i stand, så vi kan tilbyde nogle rigtig gode midlertidige boliger til de flygtninge, vi skal modtage her i Horsens Kommune. Det er vigtigt, at vi får spredt flygtningene ud i hele kommunen – samtidig med, at vi opfylder kravene om, at bopælen skal være tæt på skole, dagtilbud og i det hele taget ikke skaber fysiske barrierer for, at flygtninge kan deltage i sprogundervisning og anden forberedelse til at komme i gang med at arbejde, siger borgmester Peter Sørensen.

Også formanden for Region Midtjylland, Bent Hansen (S), er glad for, at sygeplejerskernes tidligere boliger kommer i brug igen. 

- De midlertidige beboere skal være velkomne, mens de afklarer deres fremtid på Horsens-egnen, siger Bent Hansen. 

Horsens Kommune og Hospitalsenheden Horsens inviterer i forbindelse med planerne om flygtninge i sygeplejeboligerne naboer og interessenter til informationsmøde. Det foregår på Skovbrynet 3 tirsdag den 23. februar, og her vil beskæftigelsesdirektør Frode Fårup, afdelingsleder i Jobcenter Horsens, Susanne Ramstedt, afdelingschef i Ejendomscentret, Mogens Wase Hansen og en repræsentant fra Hospitalsenheden Horsens informere om anvendelsen og svare på spørgsmål.

Horsens Kommune skal i 2016 modtage i alt 222 flygtninge.

KUBEN på Søndergade er trukket i festtøjet og har i grand prix-ugerne naboskab af en container, der rummer Grand Prix-Simulatoren. Her kan man på egen krop opleve, hvordan det er at stå på scenen, når man har vundet den store konkurrence med alt hvad det indebærer af jubel, lyd, vind, konfetti og lys! En lille dosis Grand Prix-vitaminer i vintermørket, til dem der har lyst!

Torsdag d. 11. februar bliver der lagt op til den store Melodi Grand Prix-aften med besøg af P1's Debatten i KUBEN. Her tages Grand Prix-fænomenet under kærlig behandling direkte fra KUBEN kl. 12.15-13 torsdag d. 11. februar med deltagelse af bl.a. Grand Prix-veteranen Keld Heick og sanger og tidligere deltager Bryan Rice.

Af Vibeke Juul

Så er det sket igen! Fire landsbyer i Horsens Kommune har hver fået 100.000 kr. til nye initiativer i forbindelse med Projekt Trygge Landsbyer.

Giveren er Horsens Byråd, og modtagerne er denne gang Grumstrup, Lundum, Vrønding og de tre småbyer under ét: Grædstrup/Slagballe/Davding.

- Formålet med pengene er, at de skal skabe udvikling og tryghed i landsbyerne, men derudover bestemmer beboerne selv, hvad de skal bruges til, fortæller Jesper Nielsen, borgerkonsulent i Horsens Sund By.

Han understreger, at det selvfølgelig er vigtigt, hvad landsbyerne får udviklet, men den lokale proces med at få endnu flere ildsjæle involveret er mindst lige så vigtig.

Ifølge Ole Pilgaard (DF), der er formand for Teknik og Miljøudvalget i Horsens Kommune, er der gode erfaringer med de penge, som indtil videre er givet til landsbyerne i forbindelse med Projekt Trygge Landsbyer:
- I Kattrup har beboerne fået en nabohjælpsordning op at stå, mens der i Tønning/Træden fortsat arbejdes på at lave en butik/café i forbindelse med forsamlingshuset. I det hele taget viser Projekt Trygge Landsbyer, at der ikke behøver at være langt fra tanke til handling, hvilket kan være med til at gøre landsbyer endnu mere attraktive at bo i – ikke mindst for tilflyttere.

Kriterierne for at modtage pengene er blandt andet, at tankerne omkring landsbyudvikling samler så mange beboere som muligt, samt at landsbybeboerne bakker op om deres projekt.

Der vil nu blive indkaldt til borgermøder i de respektive landsbyer.

Første gang, der blev uddelt penge til Projekt Trygge Landsbyer, gik de til Tønning/Træden, Kattrup og Haldrup.

Danskernes opfattelse af Horsens som oplevelses- og kulturby har stabiliseret sig på et højt niveau, og Horsens Kommunes store kulturinstitution, FÆNGSLET, bidrager fortsat positivt til byens og kommunens omdømme.

Det viser den seneste imageundersøgelse, analysefirmaet AIM Create har foretaget for Horsens Kommune. Et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år bosiddende uden for Horsens Kommune er blevet spurgt: ”Hvad er det første, du kommer til at tænke på, når jeg siger Horsens?”

40 pct. af svarene lyder ”kulturby/koncerter” – mod 36 pct. i 2014-undersøgelsen - mens 40 pct. siger ”statsfængslet/fængslet” – mod 45 pct. året før. Til gengæld viser et tillægsspørgsmål omkring FÆNGSLET, at 56 pct. af de personer, der har svaret fængslet, forbinder det med noget positivt – mod 52 pct. året før - mens andelen, der forbinder fængslet med noget negativt, er faldet til ni pct. mod 11 pct. i 2014.

Imageundersøgelsen er lavet hvert år siden år 2000 for at få konkret viden om virkningen af arbejdet med at ændre danskernes opfattelse af Horsens – altså arbejdet med at forbedre kommunens image og skabe et brand, der medvirker til at skabe vækst.

Da The Nielsen Company foretog undersøgelsen i år 2000 svarede blot to pct. af danskerne ”kulturby/museer/festivaler/koncerter.”

- Vi har i Horsens Kommune i mange år arbejdet målrettet på at forbedre kommunens image, fordi vi her en klar målsætning om Horsens skal være en vækstkommune - både i forhold til bosætning og i forhold til at tiltrække virksomheder og skabe flere arbejdspladser. Branding af vores kommune skaffer ikke vækst i sig selv – men det gør et positivt image kombineret med lave hus- og grundpriser, beliggenhed ved motorvejen og tæt ved Aarhus, gode servicetilbud, smuk natur og så videre. Horsens’ forbedrede image og forvandlingen fra fængselsby til oplevelsesby har ændret Horsens fra at være et ”no choice” til et positivt tilvalg, siger borgmester Peter Sørensen.

Han tilføjer, at rigtig mange gerne vil bo i Horsens kommune, og at mange tænker positivt om Horsens.

- Det viser sig også ved, at rigtig mange af vores unge vender tilbage til Horsens Kommune efter eksempelvis endt uddannelse i en anden kommune. Faktisk viser statistikken, at vi er nr. to i Danmark i forhold til hvor mange unge, der vender hjem efter at have været ”udrejst” i mindst to år, siger Peter Sørensen.

2015-målingen viser også, at der hele tiden skal arbejdes intensivt med at fastholde og øge kendskabet til Horsens som kultur- og oplevelseskommune. I 2015 var både store og små koncerter, motorcykelfestival, Vild med Dans-finale i Forum Horsens, et speedway grand prix på CASA Arena, Krimimesse og mange andre arrangementer medvirkende til at holde gryden i kog.

Kontakt kulturkonsulent Lene Bjarke Skov på kulbj@horsens.dk eller mobil 22604148 for yderligere information.

Horsens Kommune er nu Jyllands hurtigst voksende kommune, og på landsplan er det kun Furesø Kommune og Københavns Kommune, der vokser hurtigere end Horsens.

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser, at Horsens er vokset med knap 1400 borgere i 2015, hvilket svarer til en vækst på 1,59 pct. – og det er kun Furesø Kommune med en vækst på 2,76 pct., og Københavns Kommune med en vækst på 1,95 pct., der overgår Horsens.

Umiddelbart efter Horsens finder man en stribe hovedstadskommuner og sjællandske kommuner, mens Aarhus som eneste jysk/fynske kommune ud over Horsens dukker op i top 11 på listen med en vækst på 1,35 pct.

Om sommeren tiltrækker Horsens Teaterfestival masser af både børn og voksne. (Foto: Hanne Nielsen) 

Kigger man på befolkningsudviklingen i perioden fra 2008 til 2016 er Horsens nr. 3 i Danmark efter Hovedstadsområdet og Aarhus. Horsens har i den periode haft en vækst på 9,53 procent – kun overgået af Hovedstadsområdet med 12,07 pct. og Aarhus med 10,75 pct.

- Det er nogle rigtig fine tal, der nu er blevet offentliggjort af Danmarks Statistik. Horsens er og skal være en vækstkommune for vækst er helt afgørende for vores fremtidige velfærd. Væksttallene er også væsentlige i forhold til den overordnede planlægning i Danmark ligesom virksomheder og investorer gransker tallene, når de er på jagt efter interessante kommuner at flytte til eller investere i, siger Horsens Kommunes borgmester, Peter Sørensen.

Han tilføjer, at det meget tilfredsstillende, at Horsens Kommunes vækststrategi fortsat bærer frugt.

- Strategien indeholder blandt andet en satsning på Horsens som oplevelseskommune med masser af kultur og oplevelser for både børn og voksne – lige fra børneteater på gågaderne til middelalderfestival, krimi-messe og små og store koncerter med verdensnavne. Vi har i mange år arbejdet målrettet på at forbedre kommunens image, fordi vi her en klar målsætning om Horsens skal være en vækstkommune. Branding af vores kommune skaffer ikke vækst i sig selv, men et positivt image kombineret med lave hus- og grundpriser, beliggenhed ved motorvejen og tæt ved Aarhus, gode servicetilbud, smuk natur og så videre er et rigtig godt miks i forhold til at skabe vækst i bosætning, siger Peter Sørensen.

Festivalen, der nu spiller på 17. år, lægger ud med et kort "kursus" for alle dem, der ikke har deres vante gang i koncertsalene. Dermed er stilen lagt - Holmboefestivalen ønsker ikke at være en indforstået og finkulturel begivenehed forbeholdt de indviede. Det markeres med et glimt i øjet ved at invitere indenfor til klassisk kursus og koncert med Det danske Ungdomsensemble DUEN (med fri entré) på Horsens Ny Teater på festivalens første dag, lørdag d. 5. marts.
 
Musik for hele familien
Til resten af festivalens program er der billetsalg, og med et partoutkort til festivalen i hånden venter der 15 koncertoplevelser, hvis man tæller det hele med. Det er nok mere end de fleste kan gabe over, men her i blandt finder man bl.a. to familiekoncerter, der retter sig mod familier med mindre børn. Duo Ventus lægger ud med en koncert, der har vinden som tema lørdag d. 6. marts. Weekenden efter kan børnefamilierne se frem til en koncert med sangerinden Pernille Bruun og pianisten Balder Neergaard.
 
Mere end traditionelt
Danske topnavne som Trio con Brio og cellisten Toke Møldrup pryder programmet sammen med Ensemble Mutatis, Mirakvartetten i samspil med accordeonisten Adam Ørvad, og Jutlandia Saxophone Quartet. De sørger for et skønt program af "traditionelle" klassiske koncerter, mens festivalen "spræller" lidt mere med den afsluttende koncert som den tyske kvartet Uwaga! står for. Den solidt sammenspillede kvartet har siden 2007 spillet Tyskland og det meste af Europa tyndt med deres fornøjelige mix af genrer. Der er jazz, balkan og klassisk der er i spil, og med koncertoplevelsen med Uwaga! venter et underholdende festfyrværkeri af musikalitet som stærkt kan anbefales!
 
Ungt og nyt
De senere år har festivalen i samarbejde med spillestedet KulisseLageret prøvet kræfter med eksperimenterende eftermiddagslounges. I år tager de to kulturinstitutioner den et skridt videre med et program fredag d. 11. marts, der henvender sig til et ungt og ikke nødvendigvis klassisk "trænet" segment. Her er strygersekstetten Who Killed Bambi på plakaten i samspil med sangeren Jonas Petersen fra Hymns from Nineveh. Det bliver et anderledes møde mellem forskellige lydbilleder og genrer, som vil appellere bredt - uanset publikums musikalske udgangspunkt.
 
Dans til klassisk
Who Killed Bambi-koncerten følges op med et Classical Rave, når de to hollandske DJ's Mengel & Berg bringer konceptet, kendt fra europæiske storbyer, til Horsens. Og sandsynligvis for første gang til Danmark. Der skal danses og festes til klassisk musik. Uden beats og computerbearbejdninger mixer de to udvalgte highlights fra den klassiske musik bagkatalog - og sætter ikke mindst gang i en klassisk fest!
 
Festival i byen
Udenfor koncertsalene sørger festivalen også som tidligere for at være til stede. I den lille glasbygning, KUBEN, på gågaden kan man således se frem til at ensemblet Små Oaser sætter musik til virkeligheden lørdag d. 5. marts i et par improviserende lørdagstimer. Og samme KUBE vil være udstyret med flygel og der af følgende aktiviteter og events i ugen mellem de to festivalweekender.
 
Festivalprogrammet spænder over perioden 5.-13. marts med fokus på de to weekender.
Man kan følge festivalen på Facebook og på hjemmesiden www.holmboeihorsens.dk hvor man også kan købe partoutkort og billetter til de enkelte koncerter.

Kontakt festivalkoordinator Lene Bjarke Skov for yderligere information på tlf. 76292309 eller kulbj@horsens.dk.

Af Vibeke Juul
Foto: Per Algreen

Da den 29-årige syriske flygtning Taher Ahmed Alsardini startede i praktik hos tømrermester Allan Juul i Gedved, kunne han ikke et ord dansk.

Nu – tre måneder efter – er han kommet så meget efter de danske gloser inden for tømrerfaget, at han på sigt er lovet en plads som lærling. Forudsat altså at ordrebogen er fuld.

- For øjeblikket har vi masser at lave, og da vi er meget glade for Taher og kan se hans potentiale som tømrer, har jeg foreløbig forlænget hans virksomhedspraktik med et halvt år. Hvis hans danskkundskaber fortsætter med at udvikle sig, som de har gjort indtil nu, tør jeg godt binde an med at ansætte ham som lærling, siger Allan Juul.

Hans firma består ud over ham selv af to lærlinge.

Forbindelsen mellem flygtningen fra Syrien og tømrermesteren fra Gedved startede i december sidste år, hvor Jobcentret henvendte sig for at høre, om firmaet ikke havde lyst til at få en ung flygtning i virksomhedspraktik.

Efter et møde på Jobcentret med Taher og tolken og et efterfølgende besøg på den sprogskole, hvor Taher går tre gange om ugen, besluttede Allan Juul sig for at springe ud i det.

- Jeg gjorde det af to grunde. Dels vil jeg gerne være med til at gøre en forskel i forhold til at få flygtninge i arbejde. Dels har vi helt konkret brug for en ekstra hånd i firmaet, og det har vi fået i rigt mål. Udover at være praktisk håndlanger er Taher meget ihærdig med at lære fagudtryk og har udvist stor villighed med hensyn til at stå til rådighed. Og han gør det vel at mærke altid med et smil. En sådan holdning til arbejdet gør, at vi føler, at vi får rigtig meget igen, siger Allan Juul, der samtidig understreger, at det naturligvis også kræver noget af firmaet at have Taher i praktik.

For eksempel skal tålmodigheden være stor for hele tiden at sikre, at Taher – og de øvrige ansatte for den sags skyld - forstår opgaverne korrekt. I starten blev iPhonen derfor tit taget i brug, når der skulle oversættes ord, men det er ved at klinge af i takt med, at Taher bliver dygtigere.

Taher har boet i Danmark i halvandet år. I Syrien arbejdede han som ufaglært elektriker og snedker.

Manglende danskkundskaber kræver også en særlig kemi mellem praktikanten og firmaets øvrige medarbejdere.

Elvedin Fazlic, der er ansat som lærling og udlært i 2018, er fra Bosnien men har boet i Danmark i mange år og taler flydende dansk:
- I starten var Taher lidt usikker og genert, når han skulle løse en opgave, men han forstår mere og mere, og det gør, at han også tør gå i gang med flere udfordringer, siger Elvedin Fazlic.

Han understreger, at selvom sproget betyder meget, så er der også andre ting, der skal falde i hak. For eksempel personlighed og indstilling til arbejdet.

Og her er Taher i en liga for sig. Så meget at tømrerfirmaet savner ham, når han ikke er der.

Virksomheder, der er interesserede i at få en flygtning i praktik, kan henvende sig til Jobcenter Horsens, Virksomhedsservice på tlf. 76 29 48 79 eller til virksomhedskonsulent Lene Oddershede på tlf. 21 44 57 88 / mail: virksomhedsservice@horsens.dk

Fakta

• 290 flygtninge i Horsens Kommune deltager for tiden i et tre-årigt integrationsprogram bestående af danskundervisning samt et vejlednings/opkvalificeringsforløb eller virksomhedspraktik
• For øjeblikket er ca. 70 flygtninge i Horsens Kommune i virksomhedspraktik

Af Vibeke Juul

Antallet af unge, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, er for højt i Horsens Kommune.

Derfor har Horsens Kommune søsat et særligt forpligtende samarbejde mellem grupper af udskolingsskoler – et såkaldt klyngesamarbejde.

I praksis betyder det, at skolelederne i fællesskab og i et tæt samarbejde med deres respektive bagland – personale, forældrebestyrelser og elever - skal tænde den gnist i de unge, der gør, at de er motiveret for at gå i skole, begynder på en ungdomsuddannelse og fastholder den.

- Tidligere var hver enkelt skoleleder på en skole en ø, men sådan er det ikke længere. I dag er udfordringerne langt mere komplekse, og derfor er det nødvendigt at skolelederne i fællesskab arbejder mod et fælles mål: at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse, siger skolechef Flemming Skaarup, Horsens Kommune.

Klyngesamarbejdet skal ud over at styrke relationerne skolerne imellem også understøtte skolernes samarbejde med repræsentanter for ungdoms- og erhvervsuddannelserne, Ungdommens Uddannelsesvejledning m.fl.

En af grupperne i klyngesamarbejdet omfatter skolerne Bankagerskolen, Højvangskolen og Dagnæsskolen.

Ifølge de tre skoleledere Bent Nielsen, Jens Bay og Lars Michael Hansen er skolerne i forvejen vant til at samarbejde om valgfag og linjer, men det forpligtende klyngesamarbejde er oppe i en helt anden liga:
- Vi har et godt fundament at bygge videre på. Nemlig det politiske mål om at styrke vores elever i udskolingen. Vi skal i fællesskab nå i mål med at skabe motivation i forhold til læring, så eleverne kan blive endnu dygtigere, siger de tre.

I Horsens Kommune er ca. 12 ½ % af de unge i alderen 16-19 år ikke i gang med en ungdomsuddannelse. Målet er at få 95 % af de unge sporet ind på den rigtige ungdomsuddannelse.

Fakta

De fem klyngesamarbejder i udskolingen:

• Bankager, Højvang og Dagnæs
• Horsens Byskole og Østerhåbskolen
• Gedved, Østbirk og Egebjerg
• Brædstrup, Lund og Nim
• Stensballe, Langmark, Søvind og Hovedgård

Politisk beslutning om Klyngesamarbejdet i 2015

Skolerne samarbejder om toninger/profiler/linjer

Samarbejde omkring Unge og Job, Uddannelsesparathedsvurdering og Ungdommens Uddannelsesvejledning

Samspil med ungdoms- og erhvervsuddannelser

Målet: bedre læring og trivsel for elever og større motivation i forhold til at tage en ungdomsuddannelse

Af Vibeke Juul
Foto: Per Algreen

Mennesker, der er langt væk fra arbejdsmarkedet på grund af psykisk sygdom eller andet, glemmer deres livssituation, når de udfordrer sig selv.

Det viser erfaringerne med Projekt Sus i Livet i Horsens Kommune, som 14 borgere har deltaget i.

- Fysisk aktivitet og frisk luft kan få problemfyldte tanker til at forsvinde op i den blå luft, og det er netop meningen med projektet, fortæller lærer Jesper Kjær Jensen, ASV Horsens.

Projektet handler blandt andet om at fokusere på, hvad deltagerne kan. Ved at udfordre dem bliver jeg-kan oplevelsen forstærket, og en positiv udvikling er sat i gang. Her har Lasse begivet sig ud på en tovbro.

Friluftsaktiviteterne kan være en tur i skoven, hvor deltagerne laver mad på bål, kløver brænde, cykler på mountainbikes og forcerer en å ved hjælp af en tovbro.

- Projektet viser, at deltagerne gerne vil dyrke motion og er motiverede for det. Ved at fokusere på deres krop giver de samtidig slip på negative tankemønstre, og så er vejen banet for en positiv udvikling, siger projektleder Marianne Mortensen.

35-årige Kim Skovgaard Sand Christensen er uddannet cand.merc. men fik i 2010 stillet diagnosen bipolar sygdom (tidl. kaldet maniodrepressivitet.) Af den grund måtte han opgive sit fuldtidsjob som økonomimedarbejder i en virksomhed.

- Projekt Sus i Livet har ikke kun ændret min livsstil. Jeg er også blevet bedre til at styre min sygdom og mærke, når et anfald nærmer sig, fortæller Kim Skovgaard Sand Christensen, der lider af en bipolar sygdom (maniodepressivitet.)

For Kim har Projekt Sus i Livet betydet, at han fra at lave ingenting fik fyldt fire dage om ugen med aktiviteter. Han har været på skovture, dyrket indendørs motion, lært om sund kost og meget mere.

- Min familie siger, at der er kommet en helt ny Kim ud af det her. Selv har jeg også oplevet en stor forandring i mit liv. Friluftslivet og motionen har ændret mit sociale liv. Jeg er blevet mere udadvendt. Min hjerne er ligesom vågnet op, og mit gamle jeg er kommet tilbage, hvor jeg igen kan bruge humor og sarkasme, fortæller Kim, der i løbet af projektet har tabt sig ca. 20 kg.

Projekt Sus i Livet kører i tre år og slutter ved udgangen af 2017. Projektet er støttet af satspuljemidler.

Fakta

Projekt Sus i Livet

• er for borgere i alderen 18-40 år med moderat til svær psykisk lidelse
• henvender sig til borgere med psykisk sårbarhed som f.eks. skizofreni, OCD (tvangstanker), bipolar sygdom (maniodepressivitet), ADHD m.m.
• omfatter motion, udeliv, mad- og måltidsvaner, rygevaner og socialt samvær
• består af 2-4 dages undervisning om ugen i 1-4 timer pr. gang

Af Mette Pamperin Rasmussen
Nu kan borgere, der eksempelvis har behov for en rollator, få den med hjem med det samme, når de kommer for at prøve den hos Handicap- og Ældrerådgivningen på Rådhuset.

Enkel og hurtig sagsbehandling
Handicap- og Ældrerådgivningen har nemlig indrettet nye lokaler på Rådhuset, hvor borgere kan komme at se, hvilke hjælpemidler der findes.

”Når borgerne kommer herind til et møde med en sagsbehandler, kan de nu sammen gå direkte ind i lokalerne og se på og mærke hjælpemidlerne, samt prøve af, om de virker,” fortæller Bente Winther Johansen, der er hjælpemiddelkoordinator.

Tidligere har den enkelte sagsbehandler måske haft en prøve liggende på sit kontor, og ellers har man sammen måttet bestille hjælpemidlet uden at prøve det af på forhånd. Derfor er det en stor forbedring, at borger og medarbejder sammen kan afprøve de forskellige hjælpemidler.

Analyse af siddestilling
I lokalerne er der også blevet plads til, at ergoterapeuterne kan foretage siddestillingsanalyser hos borgere, der f.eks. har behov for at sidde i kørestol.

”Det er rigtig dejligt, at vi har fået plads til at lave siddestillingsanalyser på borgere, der f.eks. har mistet evnen til at sidde og skal have støtte de rigtige steder,” siger Camilla Pehrson og Synne Kirketerp, der er ergoterapeuter.

Tidligere har de måttet foretage analyserne forskellige steder, hvor de ikke har haft det rette underlag, hjemme hos en borger eller på et plejehjem. Nu har de et sted, hvor analyserne kan gennemføres, evt. med hjælp fra en ekspert, der kan kaldes ind.

Hjælpemidler
Nogle af hjælpemidlerne kan borgerne få hjem med det samme efter de har været inde til afprøvning og instruktion, blandt andet en rollator og en strømpepåtager, mens andre skal bestilles. Desuden er der udstilling af hverdagsrehabiliteringshjælpemidler, hvor man kan få et indblik i, hvilke hjælpemidler der kan bevilges af kommunen, og hvilke hjælpemidler som borgeren selv skal købe.

Der er desuden plads til skiftende udstillinger af nyheder inden for hjælpemiddelområdet.

Synne Kirketerp og Camilla Pehrson demonstrerer liften, de bruger til siddestillingsanalyser.


Chef for Handicap- og Ældrerådgivningen, Frants Arboe; hjælpemiddelkoordinator Bente Winther Johansen og formand for Udvalget for Sundhed og Socialservice, Ellen T. Schmidt indviede de nye lokaler med taler.

Af Vibeke Juul

Kommunal service leveret af en levende medarbejder!

Det vil der - trods digitaliseringens hastige fremmarch - fortsat være brug for i Horsens Kommune.

Og for at gøre medarbejderne endnu dygtigere til at guide borgere, som har brug for det, igennem de digitale selvbetjeningsløsninger, skal ca. 30 HK-ansatte i Borgerservice nu på efteruddannelse.

Det betyder, at borgerne hver tirsdag i marts, april og maj må benytte sig af kommunens hotline, hvis de har brug for råd og vejledning.

- I dag befinder medarbejderne i Borgerservice sig ikke længere så meget bag skranken. De har i stedet for travlt med at medbetjene borgerne på nettet. Det stiller store og anderledes krav til dem om at kunne guide, undervise og coache på forskellige niveauer. Efteruddannelsen vil give dem effektive værktøjer til digital vejledning uanset borgernes livssituation siger Anne-Mette Gisselmann, der er leder af Borgerservice.

Hun tilføjer, at den digitale hjælp efterspørges af folk i alle aldre og sociale lag.

Efteruddannelsen af de HK-ansatte omfatter områder inden for kommunikation, organisatorisk indsigt, IT-kompetencer, pædagogik og coaching og personlige kompetencer.

- Vi håber, at borgerne vil bære over med de ansattes ugentlige fravær i denne periode. Vi kan til gengæld love, at de efterfølgende vil møde en række medarbejdere, som er blevet klædt yderligere på til at levere en topprofessionel service, siger Anne-Mette Gisselmann.

De ansatte afslutter deres efteruddannelse med en eksamen.

Borgere på digital glatis kan i den omtalte periode få hjælp på den kommunale hotline på tlf. 70 20 00 00.

En ny og anderledes ordning skal fremover sikre sundhedstilbuddet på øen Endelave. I et særligt samarbejde mellem Horsens Kommune og Region Midtjylland er det besluttet, at en ø-sygeplejerske starter på øen den 1. april, og at der fra den 1. maj to dage om ugen vil være en læge tilstede. I højsæsonen, uge 26-33, er der fuldtids lægebetjening.

Stillingen som ø-læge for de ca. 200 fastboende på Endelave har været vakant siden 31. januar 2016. Allerede i efteråret 2015 slog Region Midtjylland stillingen som ø-læge op, men desværre var der ingen interesse for at være læge på øen.

For at kunne sikre trygheden for øens beboere i tilfælde af akutte situationer og for at fastholde et nært sundhedstilbud på øen, har Region Midtjylland og Horsens Kommune samarbejdet om etableringen af en alternativ ordning på øen. Den fremtidige ordning på Endelave består af en på øen bosiddende kommunal hjemmesygeplejerske, som har døgnvagtsforpligtelser, suppleret med at der tilbydes lægebetjening på øen to dage ugentligt.

– Det er rigtig positivt, at Horsens Kommune og regionen har fundet en løsning på et problem, der ikke lige var til at løse. For mig er det vigtigt, at vi kan sikre et sundhedstilbud også for vores borgere på øer og andre mindre samfund. Jeg glæder mig til at følge, hvordan den nye løsning kommer til at fungere, siger Jørgen Nørby (V), formand for det Rådgivende Udvalg for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Ø-sygeplejerske med hverdag på Endelave
Foruden varetagelse af kommunale sundhedsopgaver på øen skal ø-sygeplejersken håndtere akutte situationer og mindre skader, samt indgå i det præhospitale beredskab på øen, der allerede inkluderer en 1-1-2 førstehjælpsordning og en sygetransport opereret af lægfolk.

Der har været stor interesse for stillingen som ø-sygeplejerske. Horsens Kommune har modtaget i alt 31 ansøgninger til stillingen. Det er yderst positivt, at der har været så stor interesse for stillingen, og det er med stor tilfredshed, at Sofia Suzanne Monika Larsen er blevet ansat i stillingen pr. 1. april 2016. Sofia kommer fra en stilling som praksissygeplejerske i en almen praksis på Fyn, men skal nu have sin hverdag på Endelave med virkning fra 1. maj 2016. 

Læge to dage ugentligt og i sommerperioden
Sideløbende med ansættelsen af en ø-sygeplejerske på Endelave har Region Midtjylland haft lægedelen af ordningen i offentligt udbud med tilbudsfrist d. 26. februar 2016. De to ugentlige dage med lægebetjening på øen samt fuld tid i ferieperioden i ugerne 26-33, vil pr. 1. maj 2016 og de næste tre år varetages af Falck Lægehuse A/S.

Falck Lægehuse A/S skal i samarbejde med ø-sygeplejersken sikre et sammenhængende nært sundhedstilbud på Endelave, der kan sikre trygheden for borgerne på øen. Det nye tilbud på øen opstarter pr. 1. maj 2016. Indtil dette tidspunkt vil den midlertidige ordning i form af skiftende læger der tilbyder lægekonsultationer på øen fortsætte.

Ca. 500 jobparate borgere i Horsens Kommune – hovedsageligt dagpengemodtagere – har fået et job takket være HORSENS ALLIANCENS indsats.

Nu vil ALLIANCEN også hjælpe kontanthjælpsmodtagere, der har brug for et ekstra skub, ind på arbejdsmarkedet.

Borgmester Peter Sørensen siger:
- Vi er stolte over, at de initiativer som HORSENS ALLIANCEN indtil nu har søsat, har bevirket, at så mange ledige har fået et job. Det viser, at HORSENS ALLIANCEN virker. Nu oplever virksomhederne på mange områder mangel på arbejdskraft. Derfor er det på tide, at vi i endnu højere grad baner vejen for kontanthjælpsmodtagerne – altså de borgere, som har brug for lidt ekstra hjælp for at klare et job. Helt konkret vil HORSENS ALLIANCEN skaffe 200 nye ledige i fleksjob og have 40 ledige i gang med en voksenlæreplads. 250 flygtninge skal i virksomhedspraktik, og der skal oprettes 20 nye socialøkonomiske arbejdspladser.

Peter Sørensen tilføjer, at både virksomheder og ledige vinder. De ledige får højere livskvalitet ved at være en del af arbejdsmarkedet, og erhvervslivet får dækket sit behov for arbejdskraft.

Samtidig vil virksomhederne i mange tilfælde blive belønnet for deres ekstra indsats i form af meget loyale medarbejdere, som bliver på arbejdspladsen i mange år.

For at nå HORSENS ALLIANCENS mål er følgende initiativer søsat:
• Branchepakker: ledige trænes i konkrete jobfunktioner, som de får lov til at udføre på rigtige arbejdspladser, når de er blevet ”godkendt” af fagfolk fra branchen.
• Erhvervsmentorordning: erfarne medarbejdere fra virksomheder rådgiver og inspirerer de unge til, hvordan de kan komme i gang med arbejdslivet
• Projekt Samspil: skoleelever kommer i virksomhedspraktik og får kendskab til arbejds- og erhvervslivet. Indtil nu har 149 klasser fra 16 skoler besøgt 24 virksomheder, der bruger ressourcer på at give børnene et indtryk af deres arbejdspladser.

Fakta
• HORSENS ALLIANCEN er et samarbejde mellem Horsens Kommune, erhvervslivet, DI Horsens og LO Horsens
• Formålet er at få flere i arbejde og forbedre vilkårene for virksomhederne i Horsens Kommune

Af Vibeke Juul
Foto: Per Algreen

Sommerfugle flyver for øjeblikket rundt i maven på eleverne i 7.b. på Østerhåbskolen, Afd. Torsted i Horsens.

På lørdag den 12. marts 2016 fra kl. 13.00-16.00 er de nemlig selv på banen på Nordeuropas største krimifestival: Krimimessen Horsens.

Forsynet med mikrofon og en god portion nysgerrighed er deres opgave at komme tæt ind på livet af en række udvalgte børnebogsforfattere og anmeldere for at finde ud af, hvordan de arbejder, og hvad de bliver inspireret af.

De forskellige interviews skal i bearbejdet form ende som nyhedsindslag på Skolernes Krimimesse, hvor 29 klasser fra Horsens Kommune deltager.

- 7. årgang er den oplagte målgruppe for Skolernes Krimimesse, for eleverne har den alder, hvor de godt kan selv, og de er naturligt nysgerrige, fortæller Nina Reher Sørensen, der underviser 7.b. i dansk.

- Eleverne glæder sig helt vildt til at møde forfatterne og har på forhånd tilegnet sig viden om research, åbne og lukkede spørgsmål m.m. De har også selv fordelt rollerne imellem sig, så nogle er interviewer, nogle er studieværter, nogle binder indslaget sammen, og andre redigerer filmen, fortæller dansklærer Nina Reher Sørensen.

Hun tilføjer, at det betyder meget for elverne, at det ikke kun er deres egen skole, der er involveret i Skolernes Krimimesse, men at alle skolerne i Horsens Kommune er med.
- Eleverne føler, at de er en del af noget større. Det øger deres motivation og engagement, fortæller hun.

De tre elever – Marlene Juul Sørensen, Loa Wang Jensen og Nanna Kæmsgaard Møller – siger samstemmende, at det både er sjovt, spændende og lærerigt at kunne beskæftige sig med gys og gru uden for klasseværelset.

- Vi elsker at læse krimier, så det er jo alle tiders, at vi også kan beskæftige os med det i skolen, siger de tre og tilføjer, at de udover de journalistiske redskaber også lærer en del om både at arbejde selvstændigt og i grupper.

Ifølge skolechef Flemming Skaarup er det oplagt at bruge Krimimessen Horsens som et middel til pædagogisk læring i folkeskolen:
- Emnet går jo rent ind hos eleverne, og det i sig selv er med til at bane vejen for de pædagogiske læringsmål i undervisningen. I dette tilfælde at eleverne får arbejdet med krimigenrens forskellige virkemidler, at de lærer at fordybe sig i et område, og at de er i stand til at formidle den viden, de får. Samtidig giver det eleverne mulighed for fysisk at opleve Krimimessen, som det særlige Horsens-dna – vi løfter i flok - er rundet af.

Fakta

Skolernes Krimimesse

• finder sted for fjerde gang
• foregår på FÆNGSLET
• er for 7. klasses elever fra alle kommunens skoler
• samler 650 elever fordelt på 29 klasser

Formålet er at udvikle

• Motivation og læringsparathed
• Faglige og kreative kompetencer
• Multimodale udtryksformer
• Formidlingskompetencer

På messedagen skal eleverne

• Præsentere klassens stand
• Deltage i workshops
• Se/selv lave indslag på scenen
• Deltage i awardshow hvor årets bedste krimitrailer kåres